Politik
Sundhed er både a medicinsk og en social spørgsmål. Helbredsstatus og uligheder er knyttet til faktorer, som enkeltpersoner kan ikke tale alene. Det anslås, at 80-85% af det, der er vigtigt for at tackle uligheder på sundhedsområdet, ligger uden for kontrol med sundhedssystemer. I dette afsnit dækker vi kort politik aktioner der hjælper med at tackle de underliggende årsager til ulighed og fremme sundhed og velvære for alle.
At tage skridt til at mindske ulighederne i sundhed kræver ikke en separat sundhedsdagsorden, men handling på tværs af hele samfundet (…) En debat om, hvordan man kan lukke sundhedsgabet skal være en debat om, hvilken slags samfund folk ønsker.
- Professor Sir Michael Marmot
For de mest bemærkelsesværdige politikker og politiske analyser med fokus på sundhedsmæssig lighed, Kan du besøge vores ressource database.
Politik til reduktion og forbygger sundhed uligheder
Politikker til reduktion uligheder på sundhedsområdet er politikker, der sigter mod at levere de væsentlige betingelser for et sundt liv for alle. Da årsagerne til sundhedsmæssige uligheder er komplekse, er der ingen enkelt løsning til at tackle udfordringen. Regeringer og dem, der arbejder i forskellige offentlige sektorer, - finansiel, økonomisk, social, sundhed osv. Såvel som private aktører og borgere skal arbejde sammen.
Sundhedsmæssige uligheder skyldes delvis uligheder i indkomst, magt og formue i hele befolkningen. Vi kan reducere dem ved at forbedre forholdene, hvor vi er født, vokse, leve, arbejde og alder. Disse er de sundhedsdeterminanter.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har identificeret fem vigtige betingelser for et sundt liv:
- Sundhedsydelser
- Indkomstsikkerhed og social beskyttelse
- Levevilkår
- Social og menneskelig kapital
- Beskæftigelse og arbejdsvilkår
WHO Værktøj til sundhedspolitik (2019) knytter disse fem væsentlige betingelser for et sundt liv til politikområder, hvor der er stærke beviser for handling. Værktøjet ledsager WHO Health Equity Status Report (HESRi 2019). Den blev udviklet til at støtte lande i bestræbelserne på at overvåge, tage og styrke politisk handling på disse områder og reducere uligheder på sundhedsområdet.
europæiske semester
Disse fem områder er nøjagtigt de områder, der er dækket af Europæisk søjle for sociale rettigheder (EPSR). Den 'sociale søjle' er et tilsagn fra medlemsstaterne om at tackle sociale udfordringer i deres systemer og garantere et minimumssæt af sociale rettigheder. Vigtigere er, at 'Social resultattavle'overvåger EU-medlemsstaternes fremskridt. Det angiver, hvor lande skal investere for at mindske eller forhindre uligheder på sundhedsområdet.
Europa-Kommissionen planlægger at integrere EPSR i programmet europæiske semester proces, EU's årlige cyklus af koordinering af den økonomiske og sociale politik. Dette afspejler naturligvis en betydelig mulighed for at tackle uligheder på sundhedsområdet på en holistisk måde.
Leder du efter flere oplysninger om EU-politiske handlinger?
Siden på Europæiske institutioner forklarer hvert organs rolle i behandlingen af sundhedsmæssig lighed.
Leder du efter flere oplysninger om EU-aktion om sundhedsmæssig ligestilling? Vores EU-handlingssektion forklarer det europæiske semester, The Europæisk søjle for sociale rettigheder, såvel som Fælles aktioner og initiativer vedrørende sundhedsmæssige uligheder
Nøgleprincipper og faktorer
Faktorer som politisk sammenhæng, ansvarlighed og deltagelse er også meget vigtige for at skabe sundhedsmæssig lighed. For at sikre, at disse faktorer er på plads, afhænger det igen af stærke tilgange til overvågning af uligheder på sundhedsområdet og evaluering af handlinger for at imødegå dem.
Nye tilgange til finansiering på tværs af sektorer kan hjælpe med at optimere tildelingen af eksisterende ressourcer og deres indvirkning på reduktion af sundhedsmæssige uligheder1Finansiering på tværs af sektorer for bæredygtig udviklingUNDP, 2019. Derudover er der begyndt at komme beviser og anbefalinger om, hvordan man opretter 'politisk vilje' til handling på sundhedsområdet, da mange erkender, at 'sundhed er et politisk valg'.
Princippet om proportional universalisme betyder ressourcer og levering af befordringspligtydelser i en skala og intensitet, der står i forhold til graden af behov. Det er blevet foreslået som en løsning til at reducere uligheder på sundhedsområdet. Princippet er attraktivt i teorien, men det implementeres sjældent i praksis.2Francis-Oliviero, F., Cambon, L., Wittwer, J., Marmot, M., Alla Francois. Teoretiske og praktiske udfordringer ved proportional universalisme: en gennemgang Rev Panam Salud Publica. 2020; 44: e110.
Det er mere almindeligt at anvende en kombination af universelle og målrettede tiltag for at mindske uligheder på sundhedsområdet.
F.eks. Kan universelle foranstaltninger såsom regulerings- og markedsføringsforanstaltninger bidrage til at mindske uligheder på sundhedsområdet ved at stille vigtige råvarer som vand, sanitetstjenester og energi til rådighed for alle. Foranstaltninger som tobaksforbud eller politikker til reformering af fødevarer for at reducere salt- eller sukkerindholdet kan også gøre det lettere for folk at træffe sunde valg.
Samtidig er der også behov for målrettede aktioner for at sikre, at mennesker i dårligere stillede situationer har adgang til de væsentlige betingelser for et sundt liv. Sådanne foranstaltninger kan f.eks. Omfatte ikke-stigmatiserende tilgange, der sikrer, at børn fra familier med lav indkomst får et sundt og nærende måltid i skolen eller subsidieret bolig til dem med lav indkomst.
Sundhed i alle politikker
Sundhedssektoren kan ikke mindske ulighederne på sundhedsområdet alene. Det kan dog gå foran med at fremhæve problemets betydning. Den offentlige sundhedssektor kan også sikre, at overvågnings- og offentlige rapporteringssystemer er på plads for at skabe politisk og offentlig bekymring.
For at mindske uligheder på sundhedsområdet bør sundhedspersonale også tage en 'Sundhed i alle politikker' nærme sig. Det betyder at arbejde med andre sektorer for at tilskynde og sætte dem i stand til at spille deres rolle i at tackle denne udfordring. Den offentlige sundhedssektor bør sikre, at andre overvejer, hvordan deres politikker og handlinger også påvirker forskellige grupper af mennesker.
Eksempler på sundhed i alle politikker i aktion
Hollandsk national hedepolitik (2020-2024) opfordrer sundhedspersonale til at se ud over deres egne ekspertiseområder for at identificere, hvordan man opnår mest sundhedsgevinster. Det har en eksplicit ambition om at reducere uligheder på sundhedsområdet ved at tage fat på sundhedsdeterminanterne. For eksempel støtter sundhedsministeriet 'Sund i'Program, der er aktivt i 150 kommuner overalt i Holland og samler en bred vifte af interessenter. Det sigter mod at stimulere og styrke lokale tilgange til reduktion af sundhedsmæssige uligheder ved at tilskynde til deltagelse, overveje folks adfærd og evner og adressere det fysiske og sociale miljø samt forebyggelses- og plejeproblemer.
I Finland har multisektorielle 'sundheds- og trivselsgrupper' på forskellige regeringsniveauer fået den lovpligtige opgave at behandle og overveje oplysninger om socioøkonomiske forskelle i sundhed. På baggrund af disse oplysninger deltager de i tværsektorielt sundhedssamarbejde. Finland, en frontløber på dette område, fører arbejdet med sundhed i alle politikker for EU's fælles aktion om uligheder på sundhedsområdet (JAHEE) og undersøge, hvordan fremgangsmåden implementeres i to kommuner i Finland såvel som andre i hele EU. Nogle færdige kommuner og andre JAHEE-partnere undersøger også, hvordan man måler uligheder på sundhedsområdet på lokalt niveau for at bestemme de bedste handlingsforløb.
COVID-19 og sundhedsmæssig ulighedspolitik
COVID-19 er ikke kun en pandemi, det er en syndemi. Det vil sige, at det interagerer med og forværrer eksisterende sociale uligheder i kronisk sygdom og sociale determinanter for helbredet. Det har gjort eksisterende sociale, økonomiske og politiske uligheder mere tydelige for alle.
Læs mere om COVID-19-pandemien som syndemik i dette faktaark.
Der er behov for politikker for at støtte de grupper, der allerede kæmpede, og hvis situation er forværret yderligere på grund af den primære og sekundære virkning af sygdommen. Disse inkluderer:
- børn med lav indkomst eller på anden måde sårbare familier
- ældre mennesker
- mennesker i lavt betalt pleje eller andre vigtige servicefag
- platform arbejdere
- kvinder, der jonglerer med arbejde og (ubetalte) plejeopgaver
- dem med psykiske problemer.
Der investeres midler, og der træffes politiske foranstaltninger for at '' opbygge bedre ''. Disse foranstaltninger skal adressere de underliggende strukturer, der forårsager den ulighed, der påvirker sådanne grupper. Dette er vigtigt for at undgå en yderligere udvidelse af allerede vedvarende sundhedsmæssige huller og yderligere skader på individuel og social kapital.
Eksempler på arbejde med politik og COVID-19
Rapporten Build Back Fairer: The Covid-19 Marmot Review. De pandemiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige uligheder i England (2020) undersøger ulighed i COVID-19 dødelighed. Den ser også på virkningerne på den sociale og ulighed ved pandemien og de samfundsmæssige reaktioner på den og fremsætter anbefalinger.
Mange regeringer, agenturer og andre interessenter udforsker og tager de nødvendige handlinger. Finish Institute of Public Health (THL) er for eksempel vejledning om, hvordan kommuner kan støtte sundhed og velvære under pandemien, som fremhæver, hvilke grupper der har brug for særlig opmærksomhed, og hvad der kan gøres.
Sundhedsministeriet i Spanien har også udsendt en rapport om Health Equity og COVID-19: Analyse og forslag til håndtering af epidemiologisk sårbarhed relateret til sociale uligheder der fokuserer på social sårbarhed, klinisk sårbarhed og yderligere epidemiologisk sårbarhed og deres indbyrdes forhold. Det Fuld rapportOg en resumé fås også på spansk.
Bæredygtig udvikling og trivsel
Bestræbelser på at imødegå uligheder på sundhedsområdet er en væsentlig del af det presserende behov for, at økonomier og samfund, især stærkt industrialiserede, bliver bæredygtige. Begrebet bæredygtig udvikling betyder mere end blot at opnå økonomisk udvikling uden at nedbryde naturressourcerne. Det inkluderer også at sikre, at denne udvikling kommer alle til gode. Dette afspejles i de 17 sammenkoblede De Forenede Nationers bæredygtige udviklingsmål.
Vores mål er at placere sundhed øverst på den politiske dagsorden inden for EU Bæredygtige udviklingsmålog styrke modstandsdygtigheden i sundheds- og sociale plejesystemer
- Dr Hans Kluge, WHO's regionale direktør for Europa
Forbundet med begrebet 'inklusiv vækst' er begrebet 'velværeøkonomier'. Velværeøkonomi lægger vægt på investeringer i sundhed, uddannelse, beskæftigelse, ligestilling mellem kønnene og social beskyttelse. De sigter mod at skabe mere tillid, borgerligt engagement og social samhørighed i samfundet. Dette er en sundere vej til økonomisk vækst end det nuværende fokus på foranstaltninger som bruttonationalprodukt (BNP). Dette skyldes dels, at de kan forbedre produktivitet, finansiel og politisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden over for ugunstige chok. At arbejde hen imod økonomier, der understreger trivsel som et slutmål, kan bidrage væsentligt til en reduktion af sundhedsmæssige uligheder.
Den paneuropæiske kommission for sundhed og bæredygtig udvikling
WHO's regionale kontor for Europa oprettede Pan-European Commission on Health and Bæredygtig Udvikling. Det er en uafhængig og tværfaglig gruppe af ledere, der genovervejer politiske prioriteter i lyset af pandemier. Dens mandat er at drage lære af, hvordan europæiske landes sundhedssystemer har reageret på COVID-19-pandemien og fremsætte henstillinger om investeringer og reformer for at forbedre modstandsdygtigheden i sundheds- og sociale plejesystemer. Dette bør hjælpe med at hæve sundhed og social pleje som samfundsmæssige og politiske prioriteter, som er afgørende for både bæredygtig udvikling og social samhørighed.
I marts 2021 opfordrede Kommissionen regeringer, økonomiske og sociale interessenter og internationale organisationer til at genoverveje deres brede politiske prioriteter, øge investeringerne og reformerne i sundheds- og socialplejesystemerne og opgradere den globale styring af offentlige goder, såsom sundhed og miljø. Du kan læse mere om Kommissionens opfordring dette link.
I september 2021 vil Kommissionen offentliggøre en rapport med anbefalinger om investeringer og reformer til forbedring af sundheds- og socialsystemerne.
EuroHealthNet-politikplatformen
EuroHealthNets politikplatform fortaler for effektive evidensbaserede politikker og interventioner for at forbedre sundheden og reducere uligheder. Den identificerer, informerer om og sigter mod at påvirke politikker på EU-niveau, der kan påvirke sundhedsmæssige uligheder. Sociale og sundhedssystemer er for det meste en kompetence i EU-medlemsstaterne. I de senere år er flere mennesker blevet opmærksomme på det indbyrdes forhold mellem sundhed og socialpolitik, økonomiske resultater og EU's mål om at forbedre folks trivsel.
Der er potentiale for mere EU-indsats og indflydelse på dette område, f.eks. Gennem:
- En handlingsplan til gennemførelse af programmet Europæisk søjle for Sociale Rettigheder (et sæt med 20 principper og rettigheder til at støtte retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder samt social beskyttelse og inklusion). Lær mere om det her.
- Planer efter COVID-19-pandemien for at bevæge sig tættere på Den Europæiske Sundhedsunion. Lær mere om det her.
EuroHealthNet vil fortsat tale for, muliggøre og formidle for at styrke bevidsthed og handling for sundhedsmæssig ligestilling i EU-politikker og -programmer, der påvirker de essentielle betingelser for et sundt liv for alle.
Platformen hjælper organisationer med at forstå og foregribe politiske ændringer på europæisk niveau og gøre deres stemmer hørt på den europæiske scene.
At finde ud af mere om platformens arbejde og om at være en del af platformen besøg vores hjemmeside.